CBB Mobil har de mest loyale kunder for femte år i træk

En ny undersøgelse foretaget af Loyalty Group viser, at lavprisselskabet CBB Mobil har de mest loyale kunder. YouSee og Telenor skraber omvendt bunden.

CBB Mobil har de mest loyale kunder for femte år i træk

I en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Loyalty Group står det klart, at CBB Mobil får femte år i træk kan bryste sig af at have de mest loyale kunder iblandt de danske teleselskaber.

I undersøgelsen har Loyalty Group forhørt sig blandt selskabernes egne kunder og spurgt til deres oplevelser, som kunder målt på overordnet tilfredshed og attraktivitet.

Læs også: Guide til det billigste mobilabonnement

Danskerne er generelt tilfredse med deres teleselskab

“At CBB Mobil igen og igen står øverst på podiet skal i høj grad tilskrives virksomhedens tilgang til kundeservice,” siger Lars Jepsen, der er researchchef ved Loyalty Group, til B.T.

Generelt er der ikke nogle af teleselskaberne, som klarer sig decideret dårligt, og kunderne er overvejende tilfredse med deres teleselskaber.

“Man kan generelt sige, at det er den højeste score, som teleselskaberne har fået nogensinde, og danskerne er altså mere og mere tilfredse med deres mobiludbydere,” siger Lars Jepsen.

Teleselskab Loyalitetsindeks
CBB Mobil 79
OiSTER 77
3 Mobil 73
eesy 71
Gennemsnit 70
Telmore 69
Call me 68
Telia 64
YouSee 63
Telenor 63

Se også: De bedste og dårligste teleselskaber målt på kundeservice

De store teleselskaber ligger i bund

Mens CBB klarer sig godt på stort set samtlige parametre, men udmærker sig inden for service, klarer de store og klassiske selskaber sig noget dårligere end de mindre og nyere selskaber.

“Det er ofte, fordi de mindre selskaber kan have kant. De er oplevet skarpere på pris eller service eksempelvis,” siger Lars Jepsen.

En anden forklaring er, at de større og ældre selskaber ofte har været igennem flere skift med eksempelvis forskellige it-systemer, hvilket dog ikke er kundernes problem, som Lars Jepsen formulerer det.

Ifølge Lars Jepsen er der i hvert fald én ting, som vi danskere godt kan blive bedre til. Nemlig at skifte teleselskab.

“Vi forventer, at det er omstændigt, og derfor er vi ikke overbeviste om, at det er det værd at skifte,” siger Lars Jepsen.

De bedste og dårligste teleselskaber målt på kundeservice

Undersøgelsens resultater minder i grove træk om de resultater, som vi for nylig bragte om danskernes tilfredshed med teleselskabernes kundeservice på baggrund af tal fra Telepristjek.dk og Trustpilot.

I denne undersøgelse er det også lavprisselskaber, der ligger i toppen, mens de store og teleselskaber ligger i bunden.

Læs også: Teleselskabet 3 oplever enorm fremgang