Danskerne er for alvor blevet trådløse
Danskerne blev i 2009 både mobile og trådløse. For første gang bruger over halvdelen af danskerne en bærbar PC og trådløst internet.
Mens det i 2004 kun var 9 procent af danskerne, der havde trådløst netværk, var tallet i 2009 steget til 52 procent. Over de samme fem år er andelen af danskere, der bruger bærbar pc steget fra 20 procent til 56 procent.
Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for TDC.
“Kombinationen af trådløst netværk og en bærbar pc har faktisk skabt en lille revolution i den måde, vi bruger internettet på derhjemme. Uanset om man har lyst til at sidde og se web-tv i haven eller bruge pc’en som online kogebog, kan man bare tage den med. Det er jo ikke ret længe siden, man var lænket til sit skrivebord med internetkabel og stationær pc, hvis man ville surfe på nettet,” fortæller TDC’s direktør for privatkunder, Jesper Theill Eriksen.
Læs også: