Derfor er Angry Birds en succes
Rovios Twitterprofil er et glimrende sted at finde de seneste nyheder om det lille spil med den store effekt – Angry Birds.
Og det er kke kun selve spillet, der gør Angry Birds til et nærmest legendarisk smartphonespil-fænomen.
For i modsætning til mange andre firmaer, bruger Rovio for eksempel ikke Twitter til envejsmarkedsføring, de tweeter masser af eksklusve nyheder, og engagerer sig i samtaler med deres følgere.
30 millioner downloads
Det er også på Twitter, at Angry Birds, i et svar til en af deres følgere på Twitter, fortæller, at de nu har nået 7 millioner Android-downloads.
Rovio blev nødt til at udgive Angry Birds i Android Market tidligere end forventet, da GetJar gik ned, fordi efterspørgslen var så stor.
Alt i alt, på kryds af alle platforme og styresystemer, er Angry Birds blevet downloaded over 30 millioner gange.
Glædelig fugl
Rovio har da også taget bestik af både årstid og de mange fans, og udgiver en juleversion af Angry Birds.
Det er igen på Twitter, de løfter sløret for den nyheden om, at juleversionen er på vej ‘any day now’.
Og denne gang udkommer de vrede fulgle i nissehuer til alle, både iOS og Android, og ikke ligesom Angry Birds Halloween, der kun udkom til iPhone.
Læs også:
– Sure fugle i julehumør
