EU’s dyre roamingafgifter forsvinder i 2017
Du kender formentlig til frygten for at ende med en kæmpe mobilregning ved at tage smartphonen i brug i udlandet, hvor der er dyre megabyte- og minutpriser for opkald.
Læs også: 3 udvider med gratis roaming til 5 rejsemål sydpå
Disse dyre afgifter er medlemslandende af EU endelig nået til enighed om at afskaffe. Det forlød ellers tilbage til marts, at en sådan aftale ikke ville komme før 2018, men nu er der altså sat skub i tingene. I en pressemeddelelse lyder det:
“I henhold til aftalen vil roamingafgiften i den europæiske union blive afskaffet pr. 15. juni 2017. Roamingudbydere vil dog være i stand til at påføre en ”fair anvendelse”-politik for at forhindre misbrug af roaming.”
Læs også: YouSee lancerer fri tale og SMS i 38 europæiske lande
Det betyder, at du om to år kan se frem til at betale det samme for dit telefonforbrug uanset om du befinder dig i Danmark eller tager på chartertur til Spanien eller Italien.
Roamingpriserne styrtdykker i forvejen
Selv om aftalen først træder i kraft om cirka to år, kan du alligevel forvente billigere priser i den kommende tid. Ifølge DR fortæller EU-parlamentariker for Venstre, Jens Rohde, at du vil opleve, at roamingpriserne bliver sænket med 25 % inden juni 2017.
Opkald må derfor koste maks. 37 øre per minut, SMS’er 15 øre og 37 øre per megabyte data.
Læs også: Undgå dyr mobilregning under rejsen med disse apps [TIP]
Danske teleselskaber er dog også gået ind i kampen for at komme dyre roamingafgifter til livs. Her har teleselskabet 3 længe været alene om udbyde billigt forbrug i en lang række udlande med 3LikeHome. 3 har dog løbet af de seneste måneder fået konkurrence fra flere af de andre danske teleselskaber.
Både Telia, Telenor og YouSee er klar med abonnementer, der giver billigt forbrug i de fleste EU-lande og øvrige europæiske lande.
Se alle teleselskaber der inkluderer roaming i EU