Få en tour i din drømmebolig med mobilen
Ejendomsmægler Ekman Bolig er klar med et nyt tilbud til potentielle nye boligkøbere.
Det er nemlig blevet muligt at få en præsentations-video af den bolig, du overvejer at købe.
Ved at scanne en QR-kode fra mobilen, kan du nemt hente videoen ned, og får en tour rundt i huset og haven, som du er interesseret i.
QR-koderne er dels i salgsannoncerne, og dels på ‘Til salg’-skiltene ude foran huset.
Lars Ekman, der driver Ekman Bolig, forventer, at der inden længe vil være præsentationsvideo til mellem 25-30 procent af de boliger han har til salg.
Videoerne kan også ses på Ekman Boligs hjemmeside.
Læs også:
– Baggrund: Hvad er mobile stregkoder?