Firefox til S60-systemet i 2009
Mozilla, selskabet bag Firefox-browseren, er i fuld gang med, at udvikle mobilversionen af Firefox. Den kommer til at få navnet Fennec, og nu har selskabet meddelt, at styresystemet S60 indgår i planerne. S60 findes på blandt andet på Nokias E og N modeller.
Fennec til S60 er allerede under udvikling, og man kan forvente en beta-version i 2009, som frit kan downloades.
Tidligere har Mozilla fortalt, at også systemet Windows Mobile har høj prioritet for Fennec. Der er allerede en alpha-version klar til blandt andet Nokia N810 Internet Tablet.