Glem mobilmasterne – mobilen skal være peer-to-peer
…umiddelbart er det ikke så kompliceret, som man måske ville tro. Idéen går ud på, at når en bruger ikke har mobildækning, så skal man stadig kunne ringe fra sin mobil.
Det vil foregå via peer-to-peer, som betyder, at opkaldet bliver sendt videre til en anden brugers mobil, derfra videre igen, og så videre indtil opkaldet når en mobil med internet-forbindelse. Her vil opkaldet skifte til IP-telefoni i stedet for via sendemaster.
Det er det svenske firma Terranet, som har offentliggjort idéen, og mobiler med denne funktion skal allerede lanceres næste år. Dog bliver det kun til fattige lande med dårlig mobildækning.
Selvom man skulle tro, at idéen ville støde på tekniske komplikationer, mener Terranet det modsatte. Da en mobil både har sender og modtager burde det være simpelt nok, det kræver bare andre frekvenser.
Imidlertidig er selskabet opmærksom på et par problemer. Det første er batteritiden og sikkerheden. Men et større problem er, at hvis en mobil er i gang med, at sende et opkald videre, er der blokeret for indgående trafik.
Et helt andet spørgsmål er de store teleselskaber. Gad vide, hvordan de vil reagere på en idé, som kan flytte trafik væk fra deres dyrt investerede mobilmaster?