Her er de mindst driftsikre mobilmærker
LG fører listen over de mindst driftssikre mobiltelefoner.
Således har mere end en tredjedel af LG-kunderne – 34 procent – oplevet problemer med deres mobiltelefon inden for de seneste 12 måneder, viser en ny undersøgelse foretaget for prissammenlignings-sitet Moneysupermarket.com
Undersøgelsen inkluderer data fra flere end 2000 britiske mobilbrugere.
Hitlisten…
Her er hitlisten over de mest problemfyldte mobilmærker.
1. LG (34 procent)
2. Sony Ericsson (33 procent)
3. Samsung (25 procent)
4. Nokia (24 procent)
5. Motorola (22 procent)
Tallene fortæller hvor stor en procentdel af kunderne, som har oplevet problemer med mobiltelefonen indenfor det seneste år.
Ifølge James Parker, der leder mobilafdelingen ved Moneysupermarket.com, er det ikke nogen overraskelse, at LG topper listen.
– “Det er formentlig ikke et tilfælde, at LG-brugerne oplever flest fejl, da det ofte er de mest avancerede telefoner, der er tale om,” siger James Parker til teknologi-sitet The Register.
Ingen kommentarer
Mobilsiden.dk har forsøgt at få en udtalelse fra LG, men firmaets skandinaviske afdeling ønsker ikke at udtale sig om sagen, da der er tale om en britisk undersøgelse.
Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra LG’s britiske afdeling eller fra Sony Ericsson.