Hero er en unik helt
Allerede i slutningen af juli kan danskerne købe HTC’s nyeste mobiltelefon Hero, der onsdag blev præsenteret i London.
Hero følger op på Magic, som var den første telefon i Danmark med Google-systemet Android.
I modsætning til de fleste andre styresystemer på mobiltelefoner, kan Android brugertilpasses på et uendeligt antal måder, og kan således matche den enkelte brugers specifikke behov.
Et rigtigt HTC-produkt
Den første Android, HTC Magic udtrykker mere Google end HTC, hvilket hænger sammen med, at brugerfladen er Android i sin standardversion. Men det ændrer sig med opfølgeren.
Udviklerne hos HTC har i forhold til Hero haft travlt, med at tilpasse baggrunde, ure, vejrudsigter, billedegallerier, musikafspillere og meget andet.
Resultatet er, at Hero fremstår langt mere som en helstøbt og færdig mobiltelefon.
Unik ved første øjekast
HTC’s unikke signatur ses allerede på frontskærmen, hvor uret og vejrudsigten får Magic til at ligne et rigtigt HTC-produkt.
Lige præcis de to ting, er HTCs unikke udtryk fra TouchFlo 3D-interfacet, som tidligere er set på Windows Mobile-mobiler.
Android er et åbent system og butikkerne vil derfor fremadrettet også byde på Android-produkter fra andre producenter.
Derfor er Hero et vigtigt skridt frem for HTC – et skridt som sikrer, at producenten fremstår 100 % som sin egen helt, i kampen mod konkurrenterne på samme platform.