Huawei kommer med officiel udtalelse efter handelsforbud

I kølvandet på handelsforbuddet, der indtil videre har resulteret i at Google blandt andet har inddraget Huaweis Android-licens, kommer Huawei med en officiel udtalelse.

Huawei kommer med officiel udtalelse efter handelsforbud

Den amerikanske regering har indført et handelsforbud mellem amerikanske firmaer og kinesiske Huawei. Det betyder at Google har indraget Huaweis licens til at bruge Android-platformen i fremtidige telefoner, samtidig har flere chip-producenter stoppet leveringen til Huawei med øjeblikkelig virkning.

Læs også: Google fjerner Huaweis licens til Android

Indtil videre har det affødt et hav af spørgsmål fra bekymrede Huawei-brugere, som ikke føler sig sikre på, hvorvidt deres enheder kan bruges fremadrettet. Nu har Huawei selv taget bladet fra munden og offentliggjort en officiel udtalelse.

Huawei P30 Pro
Telefoner som Huawei P30-serien vil fortsat modtage sikkerhedsopdateringer. Foto: Mobilsiden.dk

Huawei udtaler

“Huawei har ydet betydelige bidrag til udviklingen og væksten af ​​Android rundt om i verden. Som en af ​​Androids vigtigste globale partnere har vi arbejdet tæt sammen med deres open source-platform for at udvikle et økosystem, der har gavnet både brugere og industrien.”

Huawei vil fortsat levere sikkerhedsopdateringer og eftersalgsservice til alle eksisterende Huawei and Honor smartphone- og tabletprodukter, hvilket dækker dem, der er solgt eller stadig på lager globalt. Vi vil fortsætte med at udvikle et sikkert og bæredygtigt softwareøkosystem for at give den bedste oplevelse for alle brugere globalt.”

Hvad betyder det for forbrugeren?

Kort sagt betyder Huaweis udtalelse, at man fortsat kan bruge sin Huawei-enhed uden begrænsninger. Huawei vil også fortsætte med at levere sikkerhedsopdateringer til eksisterende enheder. Derudover lyder det som om, at Huawei vil fortsætte udviklingen af deres egen brugerflade på Android Pie, men vi skal ikke forvente en opdatering til den kommende Android Q.

Mere om fortællingen

Emnet er stadig relevant. mobilsiden har bragt sagen videre. 20/5/2019 samlede vi op på historien og publicerede en artikel med tematikken Huaweis nedtur fortsætter – Intel og Qualcomm følger Google – Nyheden kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.