Huawei snart klar med egen Android-brugerflade
Producenterne forsøger at adskille sig på Android-platformen ved at lave egne brugerflader, som skal være med til at give brugerne en bedre oplevelse af telefonen.
Så selv med telefoner hvor hardwaren er ens vil du kunne se forskel på om det er en eksempelvis Samsung eller HTC telefon – de har begge henholdsvis TouchWiz og HTC Sense som egne brugerflader. Huawei er nu også på vej mede deres egen brugerflade Emotion. Det skriver Pocketnow.com.
Indtil videre er der dog ikke megen information tilgængelig omkring funktioner og design på Huaweis kommende Emotion brugerflade. Vi kan dog se nærmere på Huaweis Emotion den 9. juni, hvor de vil afsløre noget af den.
Emotion forventes at være en del af de kommende Ascend-modeller.