Huawei sniger sig ind hos de store operatører

Den kinesiske mobilproducent Huawei møder stor opbakning blandt de danske operatører, endnu en tager dem ind i sortiment.

Huawei sniger sig ind hos de store operatører

Telia var det første store teleselskab i Danmark der tog Huawei i sortiment, senere er TDC fulgt med og nu er teleselskabet 3 også klar med de prisbillige smartphones, med lang batteritid, fra Huawei.

 –  TDC får nu smartphones fra Huawei i sortiment

Tilbage i februar måned 2012 var meldingen klar fra kinesiske Huawei – de ville erobre det danske marked med lavpris-smartphones, og det seneste år har fremgangen været enorm stor for Huawei, ikke kun i Danmark men på verdensplan.

 – IDC: Huawei slår LG og HTC af pinden

I maj måned får teleselskabet 3 så den første Huawei telefon i sortiment, nemlig Huawei Ascend Y300.

 – ”Vi har taget Huawei ind i sortimentet, fordi vi ønsker at have et bredt sortiment, der dækker mange behov. Y300 er ydermere en god Android-mobil til en skarp pris med en lang batteritid,” fortæller 3 Danmark til Mobilsiden.dk.

Tilfredsheden er også stor hos Huawei Danmark, som også er utrolig glade for muligheden, for at komme ud til endnu flere danskere.

 – ”Vi er utrolig glade for, at 3 også har valgt at tage os i sortiment. Det betyder vores telefoner vil være tilgængelige for endnu flere danskere og vi er glade for, at teleselskaberne tror på os og vores produkter. Vi har store forventninger til Ascend Y300, da det er en telefon med utrolig stærke specifikationer og en rigtig konkurrencedygtig pris,” sådan lyder det fra Huawei Danmark til Mobilsiden.dk

Du kan lære Huawei bedre at kende her.

Det videre forløb om Huawei

Næste kronologiske indslag i fortællingen kommer her. mobilsiden fortsatte fortællingen. 1/5/2013 fulgte vi op med en vinkel på Huawei Ascend W1 mod Nokia Lumia 620 – lavpris-duelKlik her for den påfølgende artikel.. Seneste nyheder om Huawei finder du her..