Huawei Tron er en next-gen android konsol
Huawei bliver mere og mere kendt i Danmark, dog mest for deres billige smartphones, men de laver rigtig mange andre ting. Nyeste gadget fra Huawei er en Android spillekonsol til stuealteret. Via en trådløs kontroller kan du spille på den Nvidia Tegra 4 stærke konsol der også har 2GB ram og op til 32GB lager.
Nærmeste konkurrent er Ouya, der dog har været på markedet lidt tid og derfor også kun har Tegra 3 chip. Huawei Tron forbindes til internettet med 802.11ac WiFi, men har også Bluetooth 3.0, en full size USB 3.0 og selvfølgelig HDMI stik.
Tron’s største udfordring deler den med Ouya, Mad Catz M.O.J.O og andre Android konsoller. Nemlig at Android spillene oprindeligt er lavet til smartphones og tablets og derfor bedst styres med en touchskærm. Der er stadig mange spil som ikke understøtter en kontroller og det gør at mange spil ikke kan spilles. Huawei Tron forsøger dog at kompensere med et touchpad på kontrolleren, men ifølge The Verge der har prøvet Tron giver det ikke helt samme gode oplevelse.
Huawei Tron er dog en god start og jo flere der benytter Android spillekonsoller, jo flere spil vil i fremtiden kunne styres med en kontroller.
Prisen for Huawei Tron er US$ 120, men om det kommer til Danmark må tiden vise.