Internet Explorer bliver opdateret til mobilen
Microsoft er på vej med en ny udgave af Internet Explorer til Windows Mobile-baserede mobiltelefoner. Det er ellers også på tide, da den gamle udgave er baseret på koder helt tilbage fra 1997.
Den nye browser går under navnet “6 on 6”, med hentydning til, at den er til Windows Mobile 6.1.
Det er stadig ukendt, hvor meget der bliver opdateret, og hvornår det sker, men webmediet The Unwired har eftersigende prøvet, en af de første versioner. Her kan man blandt andet vælge mellem, at få vist siderne, som almindelige eller mobiltilpassede udgaver.
Der er til gengæld ikke ændret, så meget på det forældede udseende, og indtil videre heller ikke mulighed for “tabs”. Men mon ikke Microsoft får ændret lidt på det, når “6 on 6” er endeligt færdig?