Kvinder køber mobil anbefalet af venner og familie
Når beslutningen om en ny smartphone skal tages, benytter vi os af anbefalinger fra venner og familie, samt ved at læse diverse testresultater på internettet eller i magasiner.
En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Sony Mobile Communications, viser kvinderne vælger deres næste smartphone ud fra anbefalinger fra venner og familie. Mændene derimod vægter i højere grad testresultater fra internettet – når deres beslutning, om hvilken ny telefon de skal have, skal tages.
Og danskerne skifter smartphones som aldrig før. Danmark er endda gået fra at være et midrange-marked til at blive et highend-marked, hvor vi gerne betaler mere end 4.000 kroner for vores næste smartphone.
– Danskerne foretrækker highend smartphones
Danskerne er også begyndt at lave grundig research inden de går ud og køber en ny smartphone. En ud af tre kvinder har venner og familiens anbefalinger som det vigtigste, mens det hos mændene er 22 procent, som synes anbefalingen fra venner og familie har en afgørende faktor.
Næsten halvdelen spørger venner og familie til råds, en tredjedel af disse er mest påvirket af testresultaterne når købet finder sted. Helt præcist er det 39 procent ved mændene og 26 procent af kvinderne, som svarer testresultater er vigtige.
Sælgerne i butikkerne har ikke nogen stor indflydelse, da undersøgelsen viser, at hele 89 procent allerede har bestemt sig for hvilken telefon de vil købe, inden de kommer ind i butikken.
Læs også:
– Mobilen vækker danskerne