Microsofts mest populære mobil er ikke længere fra 2013
Igennem lang tid har Nokias, og siden Microsofts, budgetstjerne Lumia 520 været den mest populære mobilen Windows Phone platformen kunne præstere.
Det fremgår af marketingsfirmaet AdDuplex seneste tal over benyttede Windows-smartphones, der indikerer, at Lumia 520 nu er den næstmest benyttede Lumia-mobil – lige efter afløseren fra Microsoft, Lumia 535.
Lumia 520 debuterede i april 2013, og blev dengang hurtig kendt som et godt køb for pengene, da den leverede hæderlig performance i et marked kendetegnet af ofte sløve og skrabede budgetmobiler.
Dermed er Nokias Lumia 520 sandsynligvis den smartphone, der har holdt sig mest populær blandt noget mobilproducent.
Afløsermodellernes svage fremgang bekræfter tidligere rapporter om, at udbredelsen af Windows-smartphones er gået helt i stå.
Læs også: Overblik: Nokias Phones – Lumia 520, 620, 720, 820 og 920
Windows 10 smartphones er helt væk
Selvom Microsofts Windows 10 smartphones debuterede for et halvt år siden, figurerer ingen af de nuværende modeller i Top 10’en over Windows enheder. AdDuplex seneste tal indikerer her, at kun 9,2 procent af Windows-telefonerne kører med det nyeste software, mens Windows Phone 8.1 fortsat dominerer med 79,1%.
Det er dog et lyspunkt for Windows 10 udbredelse, at flere af de mest udbredte windows-telefoner i dag kan opgraderes til Microsofts.
I dag kan du installere Windows 10 på følgende Windows smartphones: Lumia 1520, Lumia 930, Lumia 830, Lumia 735, Lumia 730, Lumia 640 XL, Lumia 640, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 540, Lumia 535, Lumia 532, Lumia 435 og Lumia 430.
Se også: Guide – Opgrader Windows Phone 8.1 til Windows 10 Mobile