Mobilfremtid: 64 GB hukommelse og optisk zoom
Under den nyligt afholdte Mobile Future konference tilkendegav Sony Ericsson, at de havde store planer for fremtiden.
De vil udvide den interne hukommelse i mobiltelefoner, så den bliver på hele 64 GB. Dette vil bestemt være en årsag til, at man kan gemme utrolig meget mere musik på Sony Ericsson mobiler.
Derudover agter Sony Ericsson også, at satse på det optiske zoom til kameramobiler. I de seneste år er der kommet flere og flere megapixels i mobilerne, men hos Sony Ericsson mener man også, at det optiske zoom skal være en del af udviklingen indenfor mobilkameraerne.