Musikmobilen Samsung i450 har B&O forstærker
Samsung i450 er skabt til musik og video.
Skyder du mobilen den ene vej vil du få adgang til mobilens taster. Skyder du den anden vej får du adgang til mobilens integrerede forstærker, der er designet af danske Bang og Olufsen.
Mobilens højtaler er udstyret med et halvcirklet menuhjul med touch-funktion. Hjulet gør det muligt for brugeren at styre musikken, radioen eller videoklip.
Samsung i450 har også Turbo 3G, så du nemt kan gå på nettet og downloade musik eller video. Dine yndlings-høretelefoner kan tilsluttes via den integrerede 3,5 mm indgang.
Det smarte ved Samsung i450 er, at den også kan genkende musiknumre via mobilens mikrofon. Med ganske få tryk vil det derfor være nemt at finde frem til den kunsters navn, du ikke lige kan huske, når du står på diskoteket eller som spilles i radioen hjemme i stuen. Funktionen kendes også fra Sony Ericssons Walkman-mobiler.
Mobilens styresystem er baseret på Symbian (Serie 60). Det er desuden den første Samsung model, der lanceres i Danmark med Symbian som styresystem.
I450 har to megapixel kamera og VGA-kamera til videotelefoni. Udover 3G og Turbo 3G understøtter den også EDGE. I salgspakken medfølger 1 GB-memorykort.
Samsung i450 måler kun 101 x 52 x 17,8 mm og vejer 114 gram. Batteriet giver 7,9 timers taletid og hele 333 timers standby.
Mobilen er i butikkerne i november måned, hvor dens vejledende udsalgspris er omkring 4000 kroner.