Nem deling af mobilregning mellem medarbejder og virksomhed
Mange virksomheder udleverer mobiltelefoner til medarbejderne, som også bruges til tale, sms og data efter fyraften.
Det giver mange virksomheder en forøget udgift, og problemer med at adskille det arbejdsrelaterede forbrug fra det private.
TDC Erhverv lancerer nu et produkt, der skal hjælpe virksomhederne med at dele mobilregningen op i et erhvervsforbrug og et privatforbrug.
Med den nye løsning TDC Erhverv Delt Mobilregning får medarbejderen en regning på alt forbrug ud over det virksomhedsbetalte mobilabonnement som køb via sms, international tale og roaming fra TDC.
”Tendensen i mobilmarkedet er, at flere og flere får en smartphone, og dermed får de også et markant højere dataforbrug. Det er ofte arbejdsgiveren, der kommer til at betale for det, ligesom indholdstakserede sms’er også ender på arbejdsgiverens regning” siger Peter Stig Andersen, direktør i TDC Erhverv.
Produktet lanceres i andet kvartal af 2012.