Nu findes Wordfeud også til Windows Phone
Det populære ordpuslespil Wordfeud, den moderne udgave af Scrabble, der oprindeligt blev designet i 1938 af amerikaneren Alfred Mosher Butts, findes ikke længere kun til Android og iPhone.
Microsofts platform Windows Phone, der findes på blandt andet de fremadstormende Lumia-smartphones fra Nokia, har også fået selskab af det populære spil.
Folkene bag Wordfeud annoncerede frigivelsen af spillet den 1. februar 2012, men kom allerede i Windows Marketplace hen over weekenden.
Det koster 19 kroner at få adgang til den reklamefrie version, men der kan også trykkes ”Prøv”, hvilket giver adgang til gratisudgaven.
Over 13 millioner mennesker verden over, spiller aktuelt Wordfeud.
