Nu kommer Swype
Snart bliver tastaturet, som vi kender det i mobiltelefoner skiftet ud.
Det velkendte T9-tastatur bliver skiftet ud med en ny teknologi, kaldet Swype.
Teknikken fungerer ved, at man lader fingeren køre hen over tastaturet, fra bogstav til bogstav, og altså ikke løfter fingeren for at trykke på hver enkel tast.
Så vil mobilen selv regne ud, hvilket ord, det er mest sandsynligt, at du vil skrive, og foreslå det, præcist som med både T9- og QWERTY-tastaturet.
Dermed skriver man, uden at løfte fingeren fra skærmen.
Swype bliver standard
Chefen for Swype, der også stod bag T9-tastaturet, Mike McSherry, har fortalt Businessweek, at det er planen, at Swype skal bruges i stort set alle mobiltelefoner.
Allerede nu findes Swype i seks modeller, men inden årets udgang vil endnu 14 modeller blive født med Swype-teknologien.
Dermed bliver Swype at finde i op imod 10 millioner forskellige modeller, inden året er omme.
Ikke på iPhone
Det eneste sted, hvor vi helt sikkert ikke får Swype-teknologien at se, er på Apples iPhone.
Apple har nemlig, i følge Mike McSherry, fået en demonstration af teknologien, og var egentlig meget postivt stemt.
Indtil de fik fortalt, at de ikke kunne få eneret på teknologien.
Læs mere om Swype:
T9-opfinder på vej med nyt skrivesystem