Ny Opera Mobile forsinket
Opera Mobile 9.5 skulle egentlig have været på gaden i dag, men er forsinket to dage.
Forsinkelsen skyldes, at ingeniørerne har fundet et par fejl i softwaren, som de nu arbejder på højtryk for at rette.
Rettelsen er næsten færdig og selv om der kun er tale om en BETA-udgivelse, vil folkene bag Opera Mobile hellere bruge de ekstra dage til at rette fejlene og dermed give brugerne en bedre oplevelse.
Den nye lanceringsdato er 17. juli.