Nyt norsk lavprisabonnement i modvind
Det nye norske teleselskab Nutel tilbyder norske studerende billig telefoni. 500 minutters taletid og 1000 sms’er for bare 33,25 norske kroner.
For at få fingrene i det gode tilbud må de studerende dog erhverve sig et studiekort til 200 kroner om året. Den samlede pris bliver derfor 50 kroner om måneden, hvilket stadig er uhørt billigt specielt i Norge, hvor priserne generelt er højere end i Danmark.
Selvom Nutels tilbud umiddelbart ser godt ud, har selskabet problemer med at få kunder.
Tilbuddet ser ifølge Nutels markedsdirektør Siri Wormdahl simpelthen for godt ud til at være sandt. Dette skulle angiveligt være årsag til, at kunderne holder sig fra tilbudet. Produktet er ellers markedsført i stor stil på uddannelsesinstitutioner, i pressen samt over nettet.