OnePlus 2 kan købes uden invitation på mandag

Mandag den 12. oktober åbner OnePlus helt op for salget af topmodellen, OnePlus 2, så du kan købe den uden en invitation, men du skal være hurtig.

OnePlus 2 kan købes uden invitation på mandag

Hvis du er på udkig efter en OnePlus 2, men endnu ikke har fået fat i en på grund af de påkrævede invitationer, har du nu en gylden mulighed for at kunne købe den. Det oplyser OnePlus i et forumindlæg.

Læs også: OnePlus 2 kan snart købes uden en invitation

OnePlus lovede for en måned siden at åbne kortvarigt op for salget af OnePlus 2 efter en mindre problematisk salgsstart med lange leveringstider og en langsom udrulning af invitationer. På mandag den 12. oktober kan du altså – som lovet – købe OnePlus 2 helt uden en invitation, men du skal være hurtig på tasterne og med musen.

Salget uden en invitation finder nemlig kun sted i én time, og i Danmark vil det være i tidsrummet 12:00 til 13:00. Det åbne salg skydes nemlig i gang ad fire omgange i fire forskellige tidszoner, således at alle, uanset geografisk placering, kan købe den på et normalt tidspunkt af dagen.

Læs også: OnePlus 2: Gennemført efterfølger med små skavanker [TEST]

Når det åbne salg skydes i gang er det altså blot at besøge webshoppen som normalt, hvor du dog kun kan købe op til to eksemplarer af telefonen ad gangen. Der er dog ingen begrænsninger på, hvor mange ordrer, du kan nå at lave i perioden. Til sidst gør OnePlus opmærksom på, at leveringstiden kan forøges ved de mange ordrer, der formentlig kommer igennem.

Fortsættelsen:

Emnet er stadig aktuelt. mobilsiden har holdt fast i temaet. 6/10/2015 pustede redaktionen nyt liv til historien med en nyhedsartikel med fokus på OnePlus mini på vej: Her er de foreløbige specifikationer – Du finder den her. Seneste nyheder om Oneplus ser du her..