Over seks milliarder mobile downloads i 2014
Antallet af downloadede applikationer til smartphones vil stige betragteligt i løbet af de næste fem år.
Således vil de mobile downloads runde 6,67 milliarder i 2014, lyder det fra analysehuset Frost & Sullivan. I år runder antallet af downloads to milliarder.
De amerikanske analytikere ser tre faktorer, der vil sætte skub i den udvikling. For det første bliver de mobile internetforbindelser bedre. Dernæst bliver kvaliteten af applikationerne hele tiden højere, og i mange tilfælde er de gratis for brugerne til gengæld for reklamer.
I tillæg forventer Goldman-Sachs, at smartphone-salget vil stige med 25 procent i 2010.
Teleekspert er skeptisk
Teleekspert Bernt Stubbe Østergaard, der er forskningsdirektør i analysefirmaet Current Analysis, er imidlertid skeptisk over for udmeldingen fra Frost & Sullivan.
– “Det er klart, at industrien skal have noget at forholde sig til, men disse forecast er behæftet med enormt mange antagelser. Jeg tror faktisk ikke, at der nødvendigvis vil komme så mange flere applikationer til download. Den eventuelt voldsomme fremgang i antallet af downloads vil snarere skyldes, at vi skifter forbrugsmønster,” siger Bernt Stubbe Østergaard til Computerworld.
Han mener, at forbrugerne med tiden kommer til at downloade alt i stedet for at investere i cd’er og dvd’er.
Sidste opdatering af historien
Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. mobilsiden kunne ikke lade være. 14/8/2009 gik vi videre med artiklen; Magic runder den første million – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..