Prisfald på OnePlus One for en kort stund
Smartphonen, OnePlus One, er med dens kraftige hardware og lave pris et ganske godt køb. Nu bliver den et endnu bedre køb.
Læs også: OnePlus vil vende op og ned på tech-industrien
Som led i et lille eksperiment vælger den kinesiske producent at føre billigere priser på de to varianter. Prisfaldet er på $50, og omsat til de danske priser betyder det, at den hvide og billigste udgave med 16 GB lagerplads til 2.099 nu koster 1.949 kroner.
Den dyrere og mere udbredte Sandstone Black-udgave med 64 GB lagerplads er faldet i pris fra 2.399 til 2.249 kroner – altså et prisfald på 150 kroner på begge.
Læs også: OnePlus 2 viser imponerende resultater i hastighedstest
I ægte OnePlus-stil skal det ikke være helt ligetil for dig som kunde at benytte det gode tilbud. Grundet en begrænset mængde OnePlus One-smartphones på lager skydes tilbudet i gang på særlige tidspunkter de næste 7 dage, således at kunder over hele verden har mulighed for at nå at slå til.
Derfor lyder salgstidspunkterne som følger (dansk tid):
- 1. juni: Fra klokken 14:00
- 2. juni: Fra klokken 04:00
- 3. juni: Fra klokken 14:00
- 4. juni: Fra klokken 04:00
- 5. juni: Fra klokken 14:00
- 6. juni: Fra klokken 04:00
- 7. juni: Fra klokken 14:00
Ganske som forventet brugte OnePlus store ord i sin teaser forud for dette prisfald, som hurtigt fik rygterne til at gå på, om der ville blive offentliggjort detaljer om efterfølgeren, OnePlus 2. Det er som bekendt “kun” dette tilbud, der er tale om.