Prøv en ny internet-browser på Android-mobilen
Synes du browseren i Android-mobilen ikke er helt optimal, er det nu muligt at prøve en anden.
Opera har nu lagt Opera Mobile 10.1 beta ud til gratis download i Android Marked.
Blandt nyhederne er, at websider i Opera Mobile åbnes hurtigere end tilfældet er på tilsvarende browsere. Også flydende scroll og zoom nævnes på fordelslisten.
Brugerne skulle også opleve hurtigere indlæsning på langsomme netværk. Dette hænger sammen med funktionen Opera Turbo, som komprimerer datatrafikken med op til 80 procent.