Så tynd er Huawei Ascend P6
Huawei er igen klar med verdens tyndeste smartphone på 6,18 mm. Navnet er Ascend P6.
Det er ikke første gang Huawei bruger dette begreb. I januar 2012 præsenterede de Ascend P1 S, der var 6,68 mm.
Nu er det svært at forholde sig til 6,18 mm, uden sammenligning. Derfor har vi herunder skrevet tykkelserne på nogle af markedets populæreste topmodeller.
Ingen tvivl om, at P6 får både iPhone 5 og Samsung Galaxy S4 til at ligne et par basser.
Huawei Ascend P6: 6,18 mm.
Apple iPhone 5: 7,6 mm.
Samsung Galaxy S4: 7,9 mm.
HTC One: 9,3 mm.
Huawei har endnu ikke oplyst pris på Ascend P6 eller om produktet kommer på markedet I Danmark.