Sådan undgår du, at mobilen overvåger dig
Det er kommet frem, at både Apple og Google på hver sin måde lagre dine digitale fodspor.
Men hvis du har det dårligt med at blive overvåget, er det muligt at slå lagringen af dine oplysninger fra.
Det norske mobil-site Amobil.no har lavet en guide til, hvordan du deaktivere sporingen.
Herunder kan du se fremgangsmåden, afhængig af, om du har en Android-mobil eller en iPhone.
Hvis du har en Android-mobil….
Når du første gang får din Android-mobil i hånden, og skal sætte den op, bliver du spurgt, om du vil bruge Googles lokations-service, som blandt andet giver mere relevante søgeresultater, når du bruger Googles søgemaskine.
Hvis du her svarer nej, afviser du samtidig at Google tracker din position.
Hvis du siger ja, vil din mobil til gengæld flere gange i timen sende din position til Google, som – selvom dataen er tildelt et tilfældigt ID-nummer – nemt kan analysere dataen og finde frem til brugeren.
Under ‘Indstillinger’ i browseren kan du også fjerne hakket i ‘Aktiver placering’, som giver websteder adgang til din placering.
Telefonen lagre også din position lokalt, ud fra de sidste 200 WiFi-antenner du har haft kontakt med, og de sidste 50 mobilmaster. Vil du undgå, at den information gemmes, skal du deaktivere Googles lokationsservice.
Det gøres ved at gå til ‘Indstillinger’, under punktet ‘Placering og sikkerhed’, hvor man kan slå brug af trådløst netværk og GPS-satelitter fra.
OBS! Ikke alle Android-mobiler ligner hinanden, og punkterne i menuen kan hedde noget forskelligt, ligesom der kan være forskel på opsætningsguiden.
Hvis du har en iPhone….
I iPhone og iPad med iOS 4 kan du ikke uden videre slå sporingen fra.
Apple siger, at de ikke kan identificere enheder eller brugere ud fra den information, der gemmes, men hvem som helst med adgang til din computer eller mobil kan finde ud af, hvor du har været og hvornår.
Informationen ligger nemlig ukrypteret som sikkerhedskopi, så vel som på mobilen.
Men du kan selv kryptere sikkerhedskopien, ved at tjekke en lille boks af i iTunes, når iPhonen er tilsluttet.
På selve mobilen er det ikke lige så let at få fat i filen, idet man først skal jailbreake iPhonen. Du kan til gengæld sikre din mobil med en kode, som sættes på under ‘Indstillinger’, ‘Generelt’ og ‘Kodelås’.
Det forhindre ikke Apple i at få adgang til din position, men så vidt det vides er denne information helt anonym.