Samsung F330 – musikmobil med radio
Inden længe kommer en ny slidermobil fra Samsung, med fokus på musikfunktioner.
Designet er i top og forstærkeren er i top. Det er B&O, som har designet mobilens diskrete forstærker, så lyddelen i musikafspilleren burde være i orden.
Som noget nyt behøver man ikke slide, hver gang musikafspilleren skal bruges. F330 har genvejstaster på mobilen.
Ud over mp3-afspilleren har F330 også FM-radio med RDS samt "track-id" som vi kender det fra Sony Ericsson.
Der kan anvendes stereo Bluetooth headset. Kameraet er på 2 megapixels og den har 3G, Turbo 3G og EDGE til data. Desuden kan den synkronisere musik med Windows Media Player.
Samsung F330 kan også afspille musik, mens mobildelen er slukket. I den såkaldte "fly-mode" er der strøm nok til 18 timers musik.
F330 har blogging-klient, således at sider som Windows Live Spaces eller YouTube kan benyttes.
Målene på mobilen er 138 x 48 x 13,5 mm og vægten 91 gram. Den er i butikkerne i oktober til omkring 2900 kroner.