Samsung har mere Armani på vej
Samsung har både stiftet bekendskab med Giorgio og Emporio, når det kommer til Armani-designs. Senest var det Emporio Armani, men nu er Samsung på vej med anden generation af Giorgio-serien.
Det er Bluetooth SIG-organisationen, der er kommet til at afsløre, at næste Armani-telefon vil få navnet B7620.
Samtidig afslørede SIG’s hjemmeside, at telefonen vil få 800MHz processor, trådløst netværk, GPS, FM-radio med RDS, samt visitkort-scanner, hvilket altså betyder, at der også er kamera.
Rygtet fortæller intet om lanceringsdato, men der går nok ikke lang tid, før Samsung B7620 Giorgio Armani 2 bliver præsenteret.