Samsung igen udsat for software-sårbarhed

Samsung har igen ikke sikkerheden i orden på sine enheder. Brugerne risikere nu udnyttelse via farlige applikationer.

Mobilabonnement og telefoni

Det er ikke mange måneder siden man opdagede, at visse Samsung enheder havde en svaghed, der udnyttede muligheden for at lave en fabriks-nulstilling af telefonen, hvis blot man trykkede på et farligt link på en hjemmeside, noget vi afprøvede på Mobilsiden.dk.

Video: Vi crasher en Samsung Galaxy-telefon

Samsung udtalte dengang, at alle nyere Samsung-enheder ikke længere var udsat efter en sofware-opdatering, men nu er en ny sikkerhedsbrist blevet opdaget.

– Advarsel: Samsung enheder kan slettes med ét klik

Samsung-enheder heriblandt Galaxy S II og Galaxy S III har en kernel-fejl.

Sådan fungerer det

Forklaret meget simpelt betyder det at en enkelt applikation downloadet fra en ukendt kilde, eller fra en usikker app-butik, kan gå ind og tvinge sig adgang til de udsatte enheders hukommelse, og dermed sprede virus eller indsamle fortrolig data.

Sikkerhedsbristen er ifølge kilden på XDA-developers forum forbundet med processoren der er i telefonerne, nemlig Exynos 4210 og Exynos 4412 processorerne.

Det er muligt at se et udpluk af enheder med de nævnte processorer på denne Wikipedia-side.

Samsung har endnu ikke valgt at udtale sig omkring sikkerhedsbristen.