Samsungs nye kort: kom en SSD i mobilen
Sløv lagerplads er ofte en flaskehals i computere, smartphones og tablets – især hvis lagerpladsen er et sløjt micro-SD kort.
Med Samsungs nyeste lancering, en stribe UFS-kompatible micro-SD kort er det nu slut.
Du kommer heller ikke til at mangle plads med Samsungs UFS-kort. Kortene fås i varierende størrelser fra 32GB op til 256 GB.
Så vilde er de nye kort
Med UFS-standarden, omgår Samsung den tidligere eMMC-standards begrænsninger og det udmønter sig i væsentligt kvikkere overførsler af filer og åbning af apps fra kortet.
Med skrivehastigheder på op til 530 mb/sekund kan du således overføre indholdet af en hel DVD på hæsblæsende 10 sekunder – en disciplin der på sædvanlige micro-SD kort tager over et til flere minutter.
Skal kortet rutte med mange små filer, såsom apps ofte gør, kan UFS-kortet også give et kolossalt boost med op til 35.000 operationer per sekund – en tyvedobling af de cirka 1.800 IOPS et typisk micro-SD kort præsterer.
Den vilde ydelse forklares i en Samsung pressemeddelelsen ved brugen af UFS-standarden – en standard der opererer på samme måde som et SSD-drev.
Selve kortet vil kræve at din mobil understøtter den nye standard, det er fortsat uvist hvorvidt kortene vil være bagudkompatible med nuværende micro-SD læsere i dagens smartphones og tablets.
Samsung oplyser heller ikke nogen pris eller hvornår kortene vil blive tilgængelige på markedet.
I maj måned lancerede det til dato største og hurtigste micro-SD kort tilgængeligt på markedet.
Se også: Samsung lancerer det ultimative 256GB micro-SD kort
Det sidste nye om emnet
Redaktionen følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 7/7/2016 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en historie med fokus på Sony Xperia XA – En stilfuld mobil [TEST] – Forstættelsen om temaet kan læses her. Få også seneste nyt om sagen her.