SAS vil gøre opkald fra flyet muligt
Flyvemaskinen er ét af de få steder, som er tilbage, hvor man ikke risikerer at blive generet af sidemandens mobilsnak. Men roen er måske ved at være ovre.
I slutningen af året vil SAS give passagererne mulighed for, at bruge mobiltelefoner om bord på de SAS-fly, der også tilbyder trådløst internet. Passagererne vil kunne sende SMS- og MMS-beskeder, hente data og ikke mindst ringe fra flyet. Det skriver check-in.dk.
Det vil i første omgang være muligt, at ringe og sende sms-beskeder fra 10 Boeing 737-800 fly. Mobiltelefonien vil blive understøttet af Panasonics eXPhone teknologi, samt deres eXConnect systemet der giver adgang til en tovejs bredbåndsforbindelse i flyvemaskinerne.