Der er stor forskel på hvor hurtigt dit mobilnetværk er, alt efter hvem du vælger som teleudbyder. Ifølge Ookla, som står bag speedtest-test-app’en, kan du mere end fordoble overførselshastighederne, hvis du skifter fra 3 til TDC’s netværk.
I den nyligt udgivede rapport, kan Ookla vise, at det er TDC der dominerer når det kommer til datahastigheder. I gennemsnit kunne TDC levere download-og upload-hastigheder på henholdsvis 45,4 mbit/sek og 22,3 mbit/sek.
TDC’s fine tal er omtrent 50 procent hurtigere end Telia og Telenors netværk, som leverer små 30 mbit/sekund i download og knap 12 mbit/sek i upload.
Testens store taber er teleselskabet 3 der i begge discipliner leverer i snit 20,7 mbit/sek og 8,6 mbit/sek.
Ooklas test er baserede på praktiske målinger udført af brugere at test-app’en Speedtest. I alt bliver der udført 8 millioner tests dagligt, fordelt på 5.000 testservere på verdensplan.
Du kan selv teste, hvor godt din mobil og dit netværk fungerer sammen ved at hente app’en her.
Danmark i front i Norden
Ookla-rapporten viser samtidig, at Danmark har blandt de hurtigste netværk i Norden. Igennem det meste af perioden fra april til september 2016 befinder Danmark sig på en delt førsteplads sammen med Norge.
I måleperioden ligger den gennemsnittelige netværkshastighed sig på omkring 35 mbit/sek omkring 20 procent hurtigere end det finnerne og svenskerne oplever.
Sidste måned i måleperioden viser dog, at Norge stikker fra de øvrige Nordiske lande med en tophastighed på 44 mbit/sek.
Du kan læse hele Ooklas rapport for Norden her.