Verdens lederne går mobilamok i Bella Center
Verdens statsoverhoveder og titusindvis af deltagere ved klimatopmødet COP15 i Bella Center, er i bogstavligste forstand gået amok, på mobiltelefonerne.
Ved klimademonstrationen først på ugen blev der på TDC’s mobilnet. målt over 31.000 opkald og over 10.000 SMS’er, i den time hvor bølgerne gik højest.
Telenor, som er Statens leverandør af mobiltelefon til embedsmænd, ministre og politibetjente melder nu, at man onsdag registrerede det hidtidige højdepunkt.
Samtaletrafikken på mobilnettet var hele 778 procent højere, end på en almindelig november-hverdag. Der blev talt 155.456 minutter og sendt 97.234 SMS’er. På beskeddelen er det 647 procent over normalen.
Ingen problemer med driften
Selvom mobiltrafikken hos både Telenor og TDC er langt over, hvad der normalt håndteres, melder ingen af selskaberne om problemer.
– “Vi har ograderet kapaciteten i netværket mest muligt, og opstillet en ekstra mobil sendemast, som normalt benyttes til bl.a. Roskilde Festival”, fortæller kommunikationsrådgiver Rikke Juul Hansen, fra Telenor.
I alt holder Telenor øje med 250 sende-positioner i København. Hos TDC har begivenheden været under planlægningen i et helt år.
Læs også:
– Klimamøde: 10.000 SMS’er i timen