Video: Journalisterne er vilde med Microsoft Surface
Microsoft Surface er et navn vi skal vende os til, hvis vi skal tro de relativt få journalister der var inviteret til nattens pressemøde i Los Angeles.
Flere af de store amerikanske gadget-sider var inviteret til pressemødet uden at kende dagsorden, men da journalisterne kom på plads, begyndte weekendens spekulationer at falde på plads.
Det blev til to helt nye tablets på 10,6 tommer, og med nogle unikke og endnu usete features i sig. Indbygget bordstander og Touch Cover er blandt de to ting der gør, at Microsoft Surface på hardware siden adskiller sig fra flokken.
– Microsoft Windows 8 tablets – alt om de nye enheder
Vi har samlet de første håndfulde indtryk, samt mediernes ”hands-on” video, og de er mildt sagt imponerede.
Cnet vil have mere
Cnet.com var til stede under pressemødet, og er kommet derfra med et positivt indtryk.
– ”Jeg kan lide, hvad jeg har set indtil videre, jeg følte bare jeg blev efterladt uden information,” skriver Eric Franklin.
Han følte sig ikke informeret nok omkring enheden til at kunne tage en “køb eller køb ikke” beslutning, men konkluderede at der er en fremtid på markedet for Microsoft Surface.
Engadget står tilbage imponeret
Engadget.com havde også et par folk tilstede ved eventen, også de var imponeret over Microsoft Surface.
– ”Vi føler os imponeret over hvad Microsoft har formået at producere, efter at have vovet at tage Windows 8 hardware-software pakken i sine egne hænder,” siger Myriam Joire og fortsætter, ”Surface til Windows RT er vellavet, poleret, holdbart og omhyggeligt konstrueret”.
The Verge er skeptisk – men positiv
TheVerge.com, er glade for hvad Microsoft er kommet op med, og er bestemt positive omkring materialevalget på enheden, dog er de lidt skeptisk over det kantede design.
De såvel, som de andre medier, fik kun et kort glimt af selve enheden tæt på, ellers forholdte Microsoft sig meget skeptiske over journalisternes pillen ved enhederne.
Men første indtryk var klart at Windows 8 føltes hurtigt og let reagerende, skriver Joshua Topolsky.
Slashgear er vilde med designet
Slashgear.com er intet mindre end vilde med det designvalg Microsoft har taget.
– ”Surface føles fantastisk i hånden – og utroligt godt designet hele vejen rundt”. Dog er de også skeptiske over den skarpe kant.
Slashgear er begejstret for det nye ”smart cover”, som Microsoft har fremvist, coveret findes i to versioner, Touch Cover og Type Cover.
Om Type Cover skriver de:
– ”Dette er en unik tilgang, men jeg må sige, at jeg kan lide tanken. Om det vil være realistisk til daglig brug, er et andet spørgsmål til senere, men indtil videre virker det ganske udmærket.
Gizmodo er vilde med hastigheden
Gizmodo.com er mindst ligeså begejstret, som de andre medier, og er vilde med Windows 8 RT på Surface. De kan fortælle at det kører voldsomt hurtigt. Zoom og app opstart kørte bare flydende og smidigt.
– ”Den er for sej, den er fantastisk. Google skal sætte farten op inden Google I/O, fordi denne Windows RT tablet er langt mere imponerende, end nogen Android tablet jeg nogensinde har set. Det er en klar konkurrent til iPad”, slutter Mat Honan af med at sige.
Video indtryk fra medierne
Herunder har vi fundet en video fra Slashgear, som viser en lille rundvisning af Windows 8 RT. Samt Microsofts egen præsentationsvideo af Surface.
Læs også: