Web-TV: E-mail på Windows Phone 7 i duel

TV: E-mail mulighederne på Windows Phone 7 sammenlignes her med iPhone og Android.

Web-TV: E-mail på Windows Phone 7 i duel

Windows Phone 7, Microsofts nye mobilsystem, der kommer på markedet senere på året, fra en række af forskellige mobilproducenter, kan naturligvis også benyttes til E-mails på farten.

Websiten Pocknow.com har ud fra en betaversion af Windows Phone 7, lavet en sammenligning af e-mail mulighederne, op mod Android og iPhone.

Alle tre systemer kan synkronisere e-mails via Microsoft Exchange-protokollen.

Hovedpunkterne i sammenligningen

Her har vi samlet fem hovedpunkter fra sammenligningen af de forskellige e-mail klienter.

1. Vælg flere e-mails på én gang i listen
Dette løser alle tre systemer uden problemer.

2. Se uddrag af e-mail i oversigten
Også her ligner systemerne hinanden. Det ser lidt forskelligt ud rent grafisk, men brugeren får den samme information.

3. Overblik i mailboksen
I forhold til iPhone og Android har Windows Phone 7 en overbliksfunktion, som de andre systemer ikke tilbyder. Ved at bladre fra højre mod venstre på e-mailoversigten, kan man se en liste med ulæste beskeder og en med mails, der har fået sat et opfølgningsflag.

4. Mails i HTML-format
Windows Phone 7 understøtter som den eneste ikke mails med billeder (HTML-mails). Dette forventes dog at være en del af den endelige version.

5. Vedhæft billeder i mailen
På både Windows Phone 7 og Android kan brugeren direkte fra en ny mailbesked vedhæfte et billede fra galleriet. Denne mulighed har iPhone ikke fra punktet ‘ny mail’.

Se indslaget om mailklienterne