Windows Phone 8.1 kan hentes snart – her er de nye features
Microsoft har nu løftet sløret for seneste opdatering af deres mobile platform, Windows Phone 8.1. Her er de nye features Microsoft fremhæver 4 i deres nye styresystem.

Ny personlig assistent
Fornemste feature for Windows Phone 8.1 er den virtuelle assistent Cortana – en direkte konkurrent til Google Now eller Apple Siri. Dermed er (kvindelig) stemmestyring i Windows Phone på niveau med konkurrenterne. Søgemaskinen Bing er i maskinrummet for at finde relevante resultater på netsøgninger.
Samtidig kan Cortana anvendes til at opdatere kalenderen, foretage hånd-frie opkald eller opsnuse informationer omkring steder man besøger eller vil besøge, som restauranter eller attraktioner.
Cortana kan også skræddersy notifikationer på baggrund af personlige oplysninger og dataforbrug. Det kan slås fra efter behov og præferencer. Bing og Foursquare leverer al info indtil videre, men Microsoft lover at flere aktører er på vej til at understøtte tjenesten

Action Center og visuel tilpasning
Notifikationer får nu deres egen dedikerede plads på Windows Phone startskærmen. Her vil man hurtigt kunne justere skærmens lysstyrke, quick settings, Bluetooth og Wi-Fi indstillinger og mere. Derunder gemmer der sig en liste af notifikationer såsom missede opkald, Facebook opdateringer, e-mails, sms’er og nu også notifikationer fra Cortana.
Nu kan baggrunden bag de enkelte tiles i startskærmen ændres. En feature der har været savnet i rum tid i Windows telefoner. En anden tilpasning er at man tilføje en ekstra søjle med tiles – smart til enheder med store skærme.
Med Windows Phone 8.1 åbner Microsoft op for flere tilpasninger i låseskærmen eller baggrunden. Microsoft åbner op for en ny API som tillader app-udviklere at få større kontrol over låseskærmen og få den til at tilpasse sig aktive applikationer.
Øget produktivitet
8.1 opdateringen bliver udrustet med nyeste udgave af Internet Explorer, den ellevte i sagaen. Windows Explorer 11 bringer en reader-mode hvor hjemmesider bliver omformateret til en læsevenlig version. Med Explorer 11 vil enheder tale sammen så passwords og hjemmeside-indstillinger deles mellem telefoner, tablets og computere.
Microsoft lover at Windows Phone 8.1 brugere bliver de hurtigste på tasterne. Wordflow-tasterne. Tastaturet får nemlig en Swype-lignende funktionalitet hvor ord tastes ved at glide over bogstaverne. Det nye Tastatur skulle være så effektivt at det er røget i Guiness Rekordbog for hurtigste indtastning på en smartphone.
Wi-Fi sense, er også nyttig ny mulighed. Med den kan man nu dele telefonens Wi-Fi indstillinger over Skype, Outlook eller Facebook. Nu uden at skulle ind og rode med passwords.
Bedre ydelse og driftstid.
Til sidst har Microsoft sammen med chipproducenten Qualcomm optimeret ydelsen så selv budget-enheder med Snapdragon 200 og 400 chipset kan forvente at køre den nye Windows gnidningsfrit.
For at holde styre på strømforbruget er det nu også muligt at holde øje med enkelte applikationers strømforbrug – især hvis en app skulle te sig.
Kommer meget snart
Microsoft meddeler at alle Windows Phone 8.0 enheder vil kunne hente opdateringen på markedspladsen fra den 8. april.
#Update
Kun enheder registreret som udviklere vil kunne hente Windows Phone 8.1 i løbet af april – alle øvrige må vente til opdateringen udrulles over de “kommende måneder” skriver Microsoft på deres blog Microsoft Mener
Under udvikling…