Mobilkunderne opkræves ekstra sms-gebyr
Et lille ekstra sms-gebyr er begyndt at brede sig i den danske telebranche. Således skal nogle danske telekunder betale helt op til 20 øre for at modtage en såkaldt sms-kvittering, som bekræfter, at beskeden er nået frem til modtagerens telefon.
Mobilsiden.dk har foretaget en rundringning blandt landets større teleselskaber, og den viser, at Sonofon i et stykke tid har taget gebyr for sms-kvitteringer. Senest er søsterselskabet CBB Mobil også hoppet med på vognen.
– “Vi indfører det, fordi vi får pålagt en omkostning fra Sonofon, som er vores udbyder. Vi har en omkostning på det, og derfor bliver vi nødt til at få nogle penge hjem,” siger CBB Mobils adm. direktør, Lars Asger Petersen, til Mobilsiden.dk.
CBB-kunderne skal betale fem øre for at modtage en sms-kvittering, med mindre de er tilmeldt en speciel tillægsservice kaldet CBB SMS. For 49 kr. om måneden falder stykprisen for både sms-beskeder og sms-kvitteringer til 1 øre.
Sms-kvitteringen koster 20 øre hos Sonofon, med mindre du køber en tillægsservice kaldet Fri SMS, som koster 100 kr. om måneden. Den giver frit forbrug af sms-beskeder såvel som kvitteringer.
Læs også
Bibob er åben overfor sms-gebyret
Ekspert: Sms og kvitteringer er gratis for teleselskaberne
Seneste nyt, priser & tilbud fra CBB
Find bedste og billigste mobilabonnement på Telenors Netværk.
Temaet er ikke slut
Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden gik videre med sagen. 15/1/2009 fulgte vi op med artiklen; Lave priser på udlandsopkald – Tele 2 bliver til One Mobile – Den videre historie kan du læse her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..