Årets mest populære apps til iPhone og iPad

Apple har igen i år offentliggjort listen over de mest populære apps til iPhone og iPad. Ikke overraskende topper et slikknusende spil begge gratislister

Årets mest populære apps til iPhone og iPad

2013 var året hvor Candy Crush ikke alene fandt vej til et ualmindeligt stort antal iPhones, men samtidig også bragede igennem på iPads, Android smartphones og tablets. Det viser de tal, som Apple hvert år vælger at dele med offentligheden.

Desværre sætter de ikke numre på, men når man kigger på listen over de sekundære placeringer, hvor man bl.a. finder Youtube, Facebook og Google Maps, så kan man selv regne spillets massive popularitet ud.

60 milliarder downloads
Og det er ikke fordi konkurrencen ikke er til stede. I oktober kunne netop Apple meddele, at man nu havde over 1.000.000 apps i butikken, og at man også havde rundet 60 milliarder downloads. Det svarer til, at hvert eneste levende menneske på jorden blev udstyret med en iPhone, og derefter downloadede 10 apps.

En så massiv kundegruppe kaster også en del økonomi af sig, for selvom Candy Crush er gratis at downloade, så indtager det også førstepladsen over de bedst indtjenende apps i år.

 

Sociale på mobilen og tablet til sofaen
Der er dog forskel på hvordan vi opfører os på mobilen og på vores tablet. For selvom Candy Crush topper begge lister, så er kun halvdelen af top 10 apps’ne gengangere. Der hvor vandene skiller sig er for iPhones vedkommende:

Vine, Snapchat, Google Maps, Instagram og Pandora Radio

– mens vi på vores tablets har:

Lommeregner, Skype, Netflix, iBooks og vejr.

Forskellen er altså til at tage og føle på – og meget naturlig – taget mobiliteten omkring iPhone/iPad i betragtning.

Eneste sociale medie, som har fundet ind på listen under iPad er Facebook, og det endda kun på en 9. plads. Værd at bemærke er, at Twitter, som gik på Børsen i år, ikke er at finde på hverken den ene eller anden liste, men at deres video-app, Vine, i løbet af 11 måneder er braget ind på en 4. plads blandt iPhones.

Masser af Minecraft
At grafik og lækre detaljer ikke altid er fundamentet for en spilsucces, vidner topscoreren hos de betalte apps om.

Her indtager Minecraft begge førstepladser. Med en grafik der minder om noget fra drengeværelserne i begyndelsen af 80’erne, og et gameplay, der får de fleste voksne mennesker til at stikke fingrene dybere ned i glasset med nervepiller og læse Nietzsche, har Mojang AB ramt noget hos både iPhone og iPad brugerne.

Begge lister bærer stærkt præg af en overvægt af spil, og kun på iPad’en sniger iMovie sig diskret ind på en 8. plads. Free Music Download Pro er eneste app, der har kunnet konkurrere med spillene hos iPhone brugerne på en 7. plads.

Det komplette overblik
Og her er de så, alle seks lister.

Gratis apps til iPhone
Candy Crush Saga
YouTube
Temple Run 2
Vine
Google Maps
Snapchat
Instagram
Facebook
Pandora Radio
Despicable Me: Minion Rush

Gratis apps til iPad
Candy Crush Saga
YouTube
Temple Run 2
Calculator for iPad Free
Skype for iPad
Netflix
Despicable Me: Minion Rush
iBooks
Facebook
The Weather Channel for iPad

Betalte apps til iPhone
Minecraft – Pocket Edition
Heads Up!
Temple Run: Oz
Angry Birds Star Wars
Plague Inc.
Afterlight
Free Music Download Pro – Mp3 Downloader
Bloons TD 5
Sleep Cycle alarm clock
Plants vs. Zombies

Betalte apps til iPad
Minecraft – Pocket Edition
Pages
Temple Run: Oz
Plants vs. Zombies HD
Angry Birds Star Wars HD
Notability
Angry Birds Star Wars II
iMovie
The Room
Bad Piggies HD

Bedst indtjenende apps til iPhone
Candy Crush Saga
Clash of Clans
Pandora Radio
MARVEL War of Heroes
Hay Day
Big Fish Casino
The Simpsons: Tapped Out
Modern War
Kingdoms of Camelot: Battle for the North
The Hobbit: Kingdoms of Middle-earth

Bedst indtjenende apps til iPad
Candy Crush Saga
Clash of Clans
Hay Day
DoubleDown Casino
Big Fish Casino
Modern War
Bingo Bash HD – Free Bingo Casino
The Simpsons: Tapped Out
Slotomania HD – FREE Slots
GSN Casino

Fortsættelse:

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. mobilsiden gik et skridt videre. Allerede d. 11/12/2013 kørte vi en opfølgning med fortællingen om Juletip: iPad med gratis gravering – Sidste udkald for den perfekte julegave – Historien finder du her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..