Afstemning: Hvad vil du give for en mobiltelefon?

Prisen på mobiltelefonerne stiger og samtidig bliver de billige mobiler bedre. Hvor meget er du villig til at betale for en ny mobil? Stem her.

Afstemning: Hvad vil du give for en mobiltelefon?

Det er nok gået op for de fleste, at mobiltelefonerne år efter år stiger i pris. Tilbage i 2018 lavede vi en læserafstemning, hvor 6.000 kroner var maksimum prisen for en mobiltelefon. Dengang var der flest, der villige til at betale 5.000 kroner for en ny mobiltelefon. I dag er mobiltelefonerne blevet betydeligt dyrere, hvor en topmodel let komme over 10.000 kroner. Her, to år senere, stiller vi jer læsere det samme spørgsmål: Hvad er i villige til at betale for en mobiltelefon i dag?

Læs også: Web-TV: De nye iPhones er for dyre – køb en ældre model

De dyreste mobiler nærmer sig 20.000 kroner

De dyreste mobiler på markedet er de nye foldbare mobiltelefoner. Her ser vi startpriser fra 11.499 for Samsung Galaxy Z Flip og helt op til 18.999 kroner for Huawei Mate Xs, som lander i butikkerne sidst i marts.

Men det er ikke kun de eksotiske foldbare mobiltelefoner, der sætter nye grænser for, hvad en mobiltelefon kan koste. Apple seneste iPhone, 11 Pro Max, med kun 64 GB lagerplads koster vejledende 9.799 kroner, og priserne slutter først ved 13.000 kroner. Samsungs nyeste Galaxy S-serie er også steget i pris, hvor den nye topmodel, S20 Ultra, koster 10.499 kroner. Vil man i dag have det bedste af det bedste, som mobilproducenterne kan præstere, så bliver det altså en dyr affære.

De billige mobiler bliver bedre

Samtidig med at de dyre mobiler bliver dyrere, så bliver de billigere bedre. I prisklassen 2.000 til 3.000 kroner får man virkelig meget mobil for pengene, og de er i langt de fleste tilfælde rigeligt gode til den almindelige forbruger. Alligevel er mellemklasse-mobilerne dog ikke helt på højde med de dyrere. Sammenligner man dem direkte, så opleves en lidt langsommere hastighed og ringere kamera, specielt når mørket falder på.

Læs også: Test: Motorola One Vision – Den bedste mellemklasse-mobil

Hvad er godt nok til dig? Er du villig til at betale det en topmodel koster? Deltag i afstemningen herunder.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Sidste nye om historien

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 26/2/2020 gik vi videre med en artikel der stillede skarpt på Guide: Sådan vælger du den rigtige mobiltelefonKlik her og læs historien.. Tjek de seneste nyheder om emnet her.