Android øger forspringet til iOS
Står det til de nye tal fra research- og analysefirmaet Gartner, så er Android ved at øge deres forspring på tabletmarkedet. Selvom firmaet oprindeligt forudså, at Apple ville holde stand indtil 2015, når det drejede sig om tablets, så kunne man allerede sidste år konstatere, at udvikling og forbrugeradfærd i den virkelig verden, tit overhaler moderne spåmænds 27 tommers LED krystalkugler.
Det viser sig nemlig, at Android allerede i 2013 opnåede en markedsandel på 62 procent, når det drejer sig om styresystemer til tablets. Apples andel udgjorde, til sammenligning, kun 36 procent.
Dette skyldes ikke mindst udbredelsen af mindre og billigere tablets, som har bevirket Androids massive forspring. Dette har selvfølgelig også smittet af på enkelte af de store udbyderes salgstal, og Samsung kunne notere sig en fremgang på omkring 336 procent i 2013, hvilket medførte, at hver femte solgte tablet på verdensplan var præget med firmaets logo.
Dette er dog stadig mindre end Apples iPad som med sine 36 procent stadig er kongen af tablets, men som dog må indse, at alle andre er begyndt at lege med på området, og at Android nu er klassens foretrukne dreng.
Bagerst i klassen finder man Windows 8 tabletterne, der, trods alle deres produktive kvaliteter, kun udgør 2 procent af markedet.
Undersøgelsen kan læses på Gartners hjemmeside her
Efterfølgende nyt om sagen
Tematikken er fortsat aktuel. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 18/2/2014 publicerede redaktionen en historie med fokus på Huawei teaser produkter forud for MWC – via Apples Siri – Læs fortsættelsen her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Tablet..