Apple vil lancere iPhone 17e til næste år
Fra at lancere en ny billig iPhone med flere års mellemrum, vil Apple fremover lancere nye modeller hvert år. Derfor kommer der allerede i 2026 en iPhone 17e.
Se også: Redmi smartphones – Avanceret teknologi til lav pris
Ny billig(re) iPhone hvert år
Apple iPhone 16e har netop overtaget iPhone SE’s plads som den billigste iPhone i Apples sortiment. Fremover vil Apple lancere en ny model i den nye iPhone e-serie hvert år, påstår nye rygter.
Apple iPhone 16e erefterfølgeren til tredje generation af iPhone SE og den billigste model i iPhone 16-familien. Det blev til tre generationer af iPhone SE, lanceret i 2016, 2020 og 2022, som fremover er erstattet med iPhone 16, iPhone 17e og så videre.
Analytikerne fra CIRP siger, at iPhone 17e vil blive lanceret om cirka et år, altså cirka seks måneder efter lanceringen af iPhone 17-serien, der forventes at blive lanceret til september.
Dermed vil Apple forfølge en lignende strategi som Google, da de billigere Google Pixel A-modeller normalt lanceres et nogle måneder efter de dyrere modeller i hver serie.
Se også: Se priser og tilbud på brugte iPhones
iPhone 16e skal blive mere populær
Årsagen til dette skift i strategi siges at være den manglende popularitet af iPhone SE, som kun stod for omkring 5 % af iPhone-salget i 2024.
Apple er dog ikke bange for at lave om på deres strategi, hvis salget af iPhone 16e og iPhone 17e går dårligt. Vi har tidligere set Apple fjerne modeller efter kort tid, på grund af dårligt salg. Et eksempel på dette er iPhone mini-modellerne, som blev stoppet efter blot to generationer.
Den store forskel på iPhone SE-modellerne og iPhone 16e er dog prisen, som kan skræmme forbrugerne væk. Hvor en iPhone SE (3. gen) kostede fra 3.999 kr. koster en iPhone 16e fra 5.499 kr. – en prisstigning på 1.500 kr.
Se også: Se aktuelle priser og tilbud på iPhone 16e
Alternativer til iPhone 16e
Der er mange gode alternativer til iPhone 16e i samme prisklasse, og endda til billigere penge. Blandt de bedste er der iPhone 16, iPhone 15, Google Pixel 9, Samsung Galaxy S25, OnePlus 13R, Xiaomi 14T Pro og Motorola Edge 50 Ultra.