Apple vil producere 25% af alle iPhones i Indien

Apple vil flytte mere produktion væk fra Kina og i stedet få samlet flere iPhones i Indien. I 2028 skal en fjerdedel iPhones laves i Indien.

Apple vil producere 25% af alle iPhones i Indien

Frem mod 2028 vil Apple øge den indiske produktion af iPhones. Lige nu produceres 15% af iPhones i Indien, men det skal op på 25%. Det skal være med til at sikre Apple et større netværk af lokale leverandører og mindske Apples afhængighed af kinesiske leverandører.

Se også: Find de priser på de billigste iPhones

Apple skruer ned for forventningerne

Tidligere har det været nævnt, at Apple ville opjustere hurtigere. Her lød rygterne på, at Apple ville producere 25 % af iPhones i Indien i 2025 og helt op til 50 % i 2027. Nu lyder forventningerne dog på, at Apple sandsynligvis vil øge Indiens andel af iPhone-produktionen fra omkring 14 % til 25 % frem imod 2028.

Det er en påstand, der i nogen grad bakkes op af et tweet fra Indiens minister for elektronik og IT, Rajeev Chandrasekhar.  Indlægget fremhævede målet om 25% af den indiske iPhone-produktion i 2028.

Se også: De bedste tilbud på brugte iPhones

Indien bliver fremtidens knudepunkt

Det har været fremme, at Apple fokuserer på at opbygge et bredt netværk af leverandører for at reducere afhængigheden af kinesiske leverandører. Derfor ventes det også, at Apple vil arbejde på at udvide antallet af lokale leverandører i Indien, der lige nu har 14 Apple-leverandører.

Det forventes, at et voksende antal leverandører kan være med til at positionere Indien som et knudepunkt, når det gælder Apples globale forsyningskæde. Apple har i længere tid arbejdet på at gøre sig mindre afhængig af Kina som leverandør. Det er en langvarig proces, som ikke sker fra den ene dag til den anden, når der er tale om leverandører til et af verdens største brands.

Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones