Apples foldbare iPhone bliver ultratynd
Det foldbare marked er i fremgang – og det er blandt andet foldbare enheder, der ventes at sætte skub i tabletmarkedet i 2024. I skrivende stund er det dog Samsung, der sidder på mere eller mindre hele markedet for foldbare smartphones – i hvert fald i Danmark.
Med tanke på udviklingen på det globale smartphonemarked de seneste år er det ikke så overraskende, at Apple overvejer mulighederne for at lave foldbare iPhones.
Læs også: Apple klar med foldbar smartphone om 2-3 år
Apple arbejder på to foldbare prototyper
Apple har uden tvivl alverdens skøre og spøjse foldbare enheder under udvikling. Nu afslører et nyt rygte lidt mere om, hvad Apple arbejder på, når det kommer til foldbare enheder.
Ifølge The Information har Apple udviklet to prototyper af foldbare iPhones, der kan foldes på bredden – lidt ligesom en muslingeskal. Der er dog stadig tale om prototyper i et tidligt udviklingsstadie. Det lyder dog som en foldbar enhed i stil med Samsung Galaxy Z Flip 5.
Hvis Apple går videre med foldbare iPhones, kommer de formentlig først på markedet i 2026 – syv år efter den første Samsung Galaxy Fold. Det stemmer overens med rygter tidligere på ugen, der gik på, at Apple er klar med en foldbar enhed om to til tre år.
Se også: Priser og tilbud på iPhones
Vil gøre den halvt så tyk som en normal iPhone
Der er to flere ting, der kan spænde ben for Apples planer om at debutere på markedet for foldbare telefoner.
For det første har Apples ingeniører endnu ikke kunnet løse de tekniske udfordringer ved en foldbar smartphones. Det skal her nævnes, at den første Samsung Galaxy Fold have et synligt mellemrum mellem skærmen, når den var foldet sammen. Det er et mellemrum, hvor snavs gerne samler sig.
For det andet har Apples designere efter sigende haft svært ved at skabe funktioner til en foldbar iPhone, der vil gøre den tilstrækkeligt attraktiv for kunderne. Det er et kritisk punkt med tanke på de høje priser på de foldbare telefoner sammenlignet med telefoner med et mere traditionelt design.
En anden bekymring for ingeniørerne er, at de tilsyneladende har et ønske om at gøre hver halvdel halvt så tynd som en almindelig iPhone, så vil bevare en normal smartphonetykkelse selv i sammenfoldet tilstand. Så langt er teknologien dog ikke helt kommet, når det gælder særligt batteristørrelser.
Læs også: Test og anmeldelser af iPhones
En foldbar iPad kommer før en iPhone
Apple har i årevis leget med idéen om at udvikle en foldbar telefon. Det virker mere sandsynligt, at Apples første foldbare enhed, hvis der overhovedet kommer en, vil være en iPad. Det er mindre risikabelt for selskabet end at lave en foldbar variant af deres vigtigste produkt først.
Apple behøver ikke bekymre sig lige så meget om tykkelsen på en foldbar iPad, og tabletten behøver heller ikke kunne klare sig lige så godt som en iPhone i en faldtest.
Det siges, at Apple har været i gang med udviklingen af en foldbar iPad siden 2020. Der er dog også stadig udfordringer ved en foldbar iPad. Det forlyder, at Apples ingeniører arbejder på en løsning, så der ikke opstår en fold eller svag deformering af det foldbare skærmpanel, efter enheden har været foldet ud og lukket gentagne gange.
Apple arbejder angiveligt også på at gøre skærmen helt flad, når den er åben, så der ikke er en synlig bule midt på skærmen, hvor den foldes. Det tog Samsung flere år og flere udgaver af foldbare enheder, inden den sydkoreanske producent havde udviklet et hængsel, der fjerner mellemrummet mellem de to halvdele af Galaxy Z Fold 5 og Z Flip 5.
Læs også: Samsungs Galaxy Z Fold 6 får nyt og tyndere design