Apples iPhone 8 trues af skærmmangel
De fleste nuværende rygter peger på, at Apples kommende iPhone 8 vil få et særligt OLED-display der vil fylde hele frontpartiet på den kommende topmobil.
En ny rapport fra Apple-analytiker Ming-cho Kuo, peger dog på, at Apples planer kan bliver delvist forpurret, på grund af manglende produktionskapacitet.
I et notat til investorer påpeger han, at kun en enkel iPhone 8 variant vil få den særlige displaytype, mens to øvrige iPhone 8 modeller må nøjes med et LCD-display lig den der i dag findes i iPhone 7.
Se også: Avis: iPhone 8 kommer i en ny størrelse og OLED-udgave
Opdelingen skyldes manglende produktionskapacitet hos Samsung, der i dag har nær monopol på højopløste OLED-skærme. Til trods for massive investeringer inden for teknologien, vil produktionsapparatet først kunne levere tilstrækkeligt med displays en gang i 2018, lyder det fra nyhedsmediet Bloomberg.
Begrænsningen kommer ikke kun af selve valget af OLED-teknologien. iPhone 8 forventes at få et buet OLED-display i stil med den nuværende Galaxy S7 Edge fra Samsung – og den slags premium-skærme kan i øjeblikket ikke masseproduceres i tilstrækkeligt omfang.
Premium-udgaven af iPhone 8 vil dog få en endnu uset fordel. Selve home-knappen vil kunne bygges ind under selve displayet, hvilket gør at displayet kan få mere plads på mobilens front.
Læs også: iPhones kan få OLED-skærmteknologien i 2018
Fortsættelse:
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 8/11/2016 bragte vi nyt i sagen med artiklen om Jet White – en ny farve til Apple iPhone 7? – Forstættelsen i sagen kan læses her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.