ASUS ROG Phone 5 har den bedste lyd… og jackstik

Dxomark har haft ASUS ROG Phone 5 til test, hvor den på lyd indtager en førsteplads, foran alle de bedste fra Huawei, Xiaomi, Apple, OnePlus og Samsung.

ASUS ROG Phone 5 har den bedste lyd… og jackstik

Med nøjagtigt to uger til lanceringen af ASUS’ næste gamertelefon, så er den lige nu en af de mest omtalte telefoner. Og med en test kaster Dxomark nu mere brænde på bålet, da den på lyd er det bedste på markedet og tager førertrøjen på.

Eftersom tallet fire betragtes som et uheldigt tal i Kina, så hopper ASUS fra 3 til 5 i deres serie af gamertelefoner. ASUS ROG Phone 5 lanceres den 10. marts, hvor vi selvfølgelig er blandt de første med nyheder. Men de kære Dxomark har snydt lidt, da de har fået tidlig adgang til ROG Phone 5. De fleste kender Dxomark for deres kameratest, men de er også begyndt at teste lyd på mobiltelefon – og her gør ASUS’ kommende vildbasse af en telefon det rigtig godt.

Se også: De bedste mobiltelefoner til gaming

På kameraet tager Huawei Mate 40 Pro+ førstepladsen, på selfie kamera er det Huawei Mate 40 Pro, på skærm er det Samsung Galaxy Note 20 Ultra og på lyden på Xiaomi Mi 10 Pro nu vige for ASUS ROG Phone 5. På lyddelen tager ROG Phone 5 en score på 79 point, hvilket er et ganske stort spring på 3 point til nummer to.

Forgængeren ROG Phone 3 bød på et par fænomenale højtalere, som dengang scorede 75 point. Forbedringerne skulle være flere, blandt andet højere lydstyrke og en mere korrekt lydgengivelse. Er lyden så meget bedre i den nye telefon, så glæder vi os rigtig meget til at teste den.

Se også: Tidlig test af ASUS ROG Phone 5 afslører designet

3,5 mm jackstik vender tilbage

ASUS ROG Phone 5 har to frontvendte højtalere, tuning fra svenske Dirac samt plads til et 3,5 mm med en ESS DAC – en DAC i en virkelig høj kvalitet. Under alt dette gemmer sig selvfølgelig et Snapdragon 888-chipset.

Det betyder altså, at ASUS med ROG Phone 5 bringer jackstikket tilbage, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg sætter stor pris på dette.

Derudover byder ASUS ROG Phone angiveligt på en større skærm med 144 Hz, et voldsomt 6.000 mAh batteri, 65W hurtig opladning. Designet er genkendeligt, men der sker alligevel noget spændende nyt. En af modellerne skulle nemlig have en lille skærm på bagsiden, som viser notifikationer, opkald og spilalarmer.

To uger to-go. Er i spændte på den?

Se også: Nyheder om gaming-telefoner