Billeder af LG V30 afsløret i konkurrence fra LG selv

Hvad der skulle have været en konkurrence fra LG og videosiden HitRecord, endte med at give os den hidtil største samling af lækkede billeder af LG V30.

Billeder af LG V30 afsløret i konkurrence fra LG selv

LG er for tredje år i træk gået sammen med skuespilleren Joseph Gordon-Levitts videoside HitRecord, hvor udvalgte personer har fået lov til at lave kreative videoer med LG V30.

Det har dog resulteret i, at en længere video med den endnu ikke lancerede topmodel er blevet offentliggjort ved en fejl. Det var meningen, at kun en lille gruppe af heldige personer kunne få lov til at lave kreative videoer med LG V30 og så dele dem i et lukket fora på videosiden, men af uvisse årsager er en af videoerne sluppet ud.

Læs også: Første pressefoto af LG V30 lækket

Inden den nåede at blive slettet, blev der både uploadet en kopi af videoen på YouTube og taget et væld af screenshots. En af dem der har sikret billeder af LG V30 er Twitter-tipsteren og ejeren af hjemmesiden WinFuture Roland Quandt, som på sin hjemmeside har delt i alt 8 billeder af LG V30.

LG V30
Foto: Winfuture.de

Her ses samme design, som er blevet afsløret på tidligere renderinger. Altså grundlæggende en LG G5 med endnu mindre skærmkanter og en større skærm på 6” med et aflangt FullVision Display i et 18:9-format. På billederne ses også samme setup på bagsiden bestående af en glasbagside, hvor der er to bagkameraer at finde og en fingeraftrykslæser – altså ikke de helt store overraskelser.

Læs også: LG V30 på vej: Sådan kommer den til at se ud

I mekanikken ventes der at være en Snapdragon 835-processor sammen med 4 GB RAM og 64 GB lagerplads. Den 31. august forud for IFA 2017 afslører LG den nye V30.