Boom i salget af smartphones i Danmark
Mobiltelefoner som kan mere end bare at ringe eller sende SMS, er kraftigt på vej frem i Danmark. Det viser en rundringning, som dagbladet Børsen har foretaget.
Både TDC og Telia oplyser, at over 50 procent af de mobiltelefoner der sælges netop nu, er smartphones.
– “Vi tror, at nysalget vil komme op omkring 60-70 procent”, siger Michael Bech, salgsdirektør i Telia, til Børsen.
Hos teleselskabet 3 melder man om et nysalg af smartphones på 75 procent. Desuden forventer de, at tallet indenfor overskuelig fremtid vil nå op på 90 procent.
Her skal det dog nævnes, at 3 på det seneste har specialiseret sig i salg af smartphones.